Anita Hyldgård Samsing Hanne Houengaard
28/4 FORÅRSKONCERT I VOLSTRUP KIRKE
Kammermusik for cello og klaver i Volstrup kirke, når dørene søndag d. 28. april kl. 16.00 åbnes for forårskoncert med Hanne Houengaard på cello og Anita Hyldgård Samsing på kirkens fine klaver. De to musikere fra Aalborg vil spille foråret ind med romantiske toner. Men inden vi kommer til den romantiske musik, vil Hanne Houengaard indlede koncerten med uddrag af J. S. Bachs cello-suite nr. 1 med det himmelstræbende Præludium. Et af eftermiddagens hovedværker er Robert Schumanns Fantasistykker for cello og klaver, opus 73. Her er vi i den romantiske musiks hjerte. Centralt i programmet står endvidere uropførelsen af Ivan Høibergs variationsrække over salmen Vor Herre Jesus, Gud og mand, der har nr. 526 i Salmebogen. Sidste del af koncerten er helliget mere populære toner.
Hanne Houengaard er uddannet på cello fra Det jyske Musikkonservatorium og spiller til daglig i Aalborg Symfoniorkester. Anita Hyldgård Samsing er uddannet som både organist og pianist. Som pianist har hun kandidateksamen fra Det jyske Musikkonservatorium. Hun er ansat som organist ved Hasseris kirke i Aalborg. Der er god grund til at se frem til de tos koncert i Volstrup kirke midt i det skønne forår. Der er gratis adgang til koncerten.
Lørdag den 11. maj kl. 10.00
Konfirmation af elever fra Privatskolen i Sæby
Understed Kirke
Kirken er opført i 1200-tallet. Kirken, der ligger højt med dybe dalstrøg mod vest og nord, består af senromansk kor og skib med gotisk vestforlængelse og våbenhus mod syd.
Den senromanske bygning er opført af munkesten, og de uændrede dele af murværket - koret og til dels skibets nordside - viser den som en meget pyntelig repræsentant for den vendsysselske teglstensgruppe. Korets nordside har velbevarede lisener og rundbuefriser, der hviler på konsoller, formet som menneske- og dyrehoveder, samt et lille rundbuevindue. Skibets nordmur er enklere, med dobbelt savskifte foroven, dog noget forstyrret, samt spor af to rundbuevinduer, der ledsages af løberstik. Korbuen er vistnok noget udvidet, og kor og skib har forskallet loft.
I sengotisk tid udvidedes bygningen mod vest, og begge døre flyttedes til forlængelsen. Den tilmurede norddør i forlængelsen har været spidsbuet i fladbuet spejl, mens den stadig benyttede sidedør er fladbuet.
Karup Kirke
Kirken er opført i 1100-tallet. Højt på en bakkekam i det stærkt kuperede østvendsyssel knejser den lille Karup kirke, der i det ydre ikke har forandret sig meget, siden den blev opført i romansk tid, antagelig omkring 1150-75.
Foruden det oprindelige kor og skib har den kun en nyere tilbygning, nemlig våbenhuset ved nordsiden, der er fra 1958. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel, og af oprindelige enkeltheder ses kun et tilmuret vindue på korets nordside med rundbuet monolitoverligger samt den velbevarede korbue, der har omløbende skråkantsokkel og ligeledes omløbende, smukt profileret kragsten.
Volstrup kirke
Kirken er opført i 17. århundrede. Volstrup Kirke virker ejendommelig, fordi koret mod sædvane er næsten lige så langt som skibet. I sig selv er den ret beskeden - uden tårn - men inventaret og gravminderne røber den som en typisk herregårdskirke, der helt op til vore dage har tilhørt Sæbygård. Den hvidkalkede, blytækte bygning består af kor og skib, muligvis med en sengotisk kerne, men stærkt omdannet i sengotisk tid, samt våbenhus mod nord. Kor og skib er opført af røde munkesten med anvendelse af en del enkeltheder i hugget granit, bl.a. dele af skråkantsokkel og rundbuede vinduessten. Ud over den rundbuede norddør, der kan være senromansk, er der ingen enkeltheder, som nærmere belyser den oprindelige bygning, der i sengotisk tid helt omdannedes, da der i skibet indsattes to krydshvælv og koret forlængedes til næsten samme længde som skibet, også med to fag krydshvælv. Den tilmurede syddør er spidsbuet ligesom korbuen. Gavlene fik, formentlig i 1700-tallet, svungne nordjyske barokkamme.
Altertavlen, der står på alterbordet, rummer dele af en ungrenæssance-fløjtavle med Johan Ruds og Anne Hardenbergs våben (kun de mødrene bevaret), men præges stærkt af en omdannelse 1709 med våben og initialer for (salig) Holger Pachs og fru Lisbeth Bille. I fodstykket malerier af den jødiske og den kristne nadver, i storfeltet Korsfæstelsen. |